Handelsbetingelser

Du kan se SimServices handelsbetingelser her.

Download SimServices handelsbetingelser

Din aftale med SimService består af handelsbetingelserne og din ordrebekræftelse.

Du skal være særlig opmærksom på følgende, når du køber og anvender et SimService abonnement:

  • Som kunde hos SimServices A/S skal du have en gyldig e-mail, da alle meddelelser, information og faktura sendes via e-mail. Hvis du ændrer e-mail eller flytter, skal du give besked til SimService via dit kundelogin

  • Hvis du bestiller flere SIM-kort på samme ordre, gælder handelsbetingelserne for abonnementet særskilt for hvert SIM-kort/abonnement

  • Din bestilling er gennemført, når du på din skærm kan se en kvittering, og du har modtaget en ordrebekræftelse pr. e-mail

  • Når du har aktiveret dit SIM-kort kan du bruge alle tjenesterne. Abonnementet, som opkræves pr. e-mail, løber, uanset om du aktiverer kortet

  • Dine regninger kan du betale med betalingskort via et linket i din regnig, eller du tilmelder dig til automatisk kortbetaling, der så sikre betalingen af dine løbende abonnementsafgifter automatisk. Betaling af eventuelle gebyrer og engangsydelser opkræves normalt særskilt månedsvis bagud. Betalingsfristens længde afhænger af den valgte betalingsform. SimService opkræver ikke betalingsgebyrer

  • Du skal løbende kontrollere om, der er kommet regninger eller andre meddelelser fra SimService til din e-mail

  • Adgangskoden til din SimServices konto bør opbevares og anvendes forsvarligt. Du skal straks ændre adgangskoden, hvis du har mistanke om, at en anden har fået adgang til eller viden om adgangskoden. Hvis din adgangskode er blevet anvendt, er du ansvarlig for alle godkendte anvendelser af tjenester

  • SIM-kort leveres som 3 i 1 kort (Standard, Mikro og Nano SIM kort i et) med deaktiverede PIN- og PUK-koder, da de fleste M2M-enheder ikke understøtter disse. SIM-kort er dog ikke aktivt før du aktiverer dette. Hvis din enhed understøtter PIN- og PUK-koder, tilrådes du at bruge dem. Du kan finde dem på din konto via dit kundelogin. PIN- og PUK-koder benyttes til at forhindre misbrug af SIM-kort

  • Efter aktivering af dit SIM kort, hæfter du som:

  • Erhvervskunde for al forbrug, der registreres, uanset om der er tale om tab som følge af andres berettigede eller uberettigede brug af SIM-kortet.

  • Privatkunde for tab, som følge af andres uberettigede brug af et SIM-kort, med de begrænsninger, som følger af betalingstjenestelovens § 62, stk. 1-9. Bestemmelsen er gengivet i pkt. 11 SimService’s handelsbetingelser

  • Du modtager en e-mail, når 80% og 100% af abonnementets forbrugsgrænse er nået. Ved 100% forbrug spærres kortet. Som abonnent hæfter du for al forbrug, der registreres, uanset om det overstiger 100%

  • Du kan løbende kontrollere dit forbrug på din konto via dit kundelogin. Det er dit ansvar at følge dit forbrug. Har du brug for ekstra MB data og/eller flere SMS’er, kan du købe optankningspakker i webshoppen

  • Dit forbrug (SMS og data) trækkes typisk indenfor 24 timer efter at forbruget har fundet sted

  • På din konto kan du spærre og genåbne dit SIM-kort i tilfælde af bortkomst, tyveri, misbrug eller risiko eller mistanke om misbrug af dit SIM-kort. Du skal stadig betale abonnementsafgifter og andre fast afgifter, når et SIM-kort er spærret

  • Bortkommer et SIM-kort ved tab, tyveri mv., skal du straks spærre dit SIM-kort og give SimService besked

  • Du kan se, hvilken dækning og hastighed, du kan forvente i et område på SimService Hjemmeside side om dækning. Den oplevede dækning og hastighed bliver påvirket af forhold som antallet af brugere på en mast, afstand til masten, mastens omgivelser og dit udstyrs antenne

  • Ved ændringer af vilkår og priser, som har væsentlig betydning for dit abonnement, varsler SimService pr. e-mail

  • Ansvaret for dit udstyr og tredjemands indbyrdes forhold påhviler kun dig

  • Du kan opsige en abonnementsaftale med SimService med mindst 5 dages skriftligt varsel til udgangen af en afregningsperiode. Opsigelsen skal sendes til SimService pr. e-mail
  • SimService forbeholder sig eventuelle trykfejl

  • Du skal være opmærksom på, at alle betingelserne i SimServices Handelsbetingelser gælder i deres helhed for aftalen mellem SimService og dig som kunde