Om SimService A/S

SimService blev etableret i 2006 og er i dag en af Danmarks største teleoperatør indenfor M2M (telemetri). Vi leverer udelukkende tjenester og mobildataforbindelser til det voksende M2M-marked. Vores SIM-kort løsninger bruges til styring, regulering og overvågning af enheder, maskiner og apparater og er designet, så de opfylder specifikke behov indenfor global M2M og IoT.

SimService er altid på forkant med den teknologiske udvikling og har stor teknisk erfaring og mangeårige kompetencer. Vi arbejder aktivt med at inspirere og hjælpe virksomheder og myndigheder med at skabe værdi gennem innovativ udnyttelse af mobilteknologien i produkter, processer og miljøer. Vores mål er at fremme danske virksomheders brug af M2M-kommunikationsløsninger – for derved at skabe øgede konkurrencefordele.

I 2013, 2014 og 2015 blev SimService kåret som gazelle af Dagbladet Børsen, og i 2015 blev SimService en del af Wireless Logic, som er en engelsk koncern med kontorer i flere europæiske lande.